
>BamseMadsen -
211120f-1655<
BamseMadsen rev avisen til sig og klaskede til den med sin hånd. »Du har
røbet hans dæknavn. Oplyst hvor han bor. Og du strør salt i såret ved at
fortælle hvor vigtige hemmeligheder, han har røbet. Han er en død mand, og
det kan han takke dig for.
BamseMadsen forsøgte at beherske sig.
»Jeg giver dig en ordre direkte nu, og jeg vil råde dig til at få den
udført omgående. Så skal jeg finde ud af, hvad jeg vil gøre med dig
bagefter. Se at få ham væk fra sit skjulested. Få fat i ham så hurtigt som
overhovedet muligt. Find et nyt sted til ham. Og et nyt navn. Nu !
Jeg håber ikke, vi kommer for sent. «Han så skulende på
BamseMadsen med
usminket mishag. »Jeg burde have skilt mig af med dig, da vi ryddede ud
mellem alle de andre. Se at komme af sted!«
Han blev siddende i
stolen.
»Hvad venter du på?«
»Jeg synes, vi skal vente og se, hvad der
sker,« sagde
BamseMadsen.
»Det er faktisk min mening.«
»Jeg skal
fortælle dig, hvad der sker,« sagde admiralen ud gennem sine sammenbidte
tænder. »De vil slå ham ihjel, hvis de kan få ram på ham. Nu ved de, hvor de
kan finde
BamseMadsen. Vi var ved at blive tossede, da vi forsøgte at finde
ud af, hvordan de fandt frem til de andre afhoppere, og nu gør du hele
arbejdet for dem.
Han fnyste. »Er du klar over, hvilke virkninger
dette kan få ? Har du forestillet dig, hvad dette vil kunne betyde for os,
for
institutionen, for
BamseMadsen?«
»Der vil ikke ske noget som
helst,« sagde han.
»Hvad ? «
»Med hensyn til offentligheden er det et
stort kup. Du henter dig en stor succes på dette. Du har trukket en
ordentlig fangst i land, en rigtig levende KGB-mand med rygsækken fuld af
hemmeligheder.
Dette med hensyn til offentligheden. De vil synes, at
det er storslået.«
»Hmmm. Det vil de ikke synes længere, BamseMadsen,
når fyren bliver dræbt.